Senest opdateret: 02-07-2026

  1. Generelle oplysninger
    Disse handelsbetingelser gælder for alle aftaler indgået med:

    Jupiter Labs (drives af Winding Group ApS)
    CVR: 44098458
    E-mail: hej@jupiterlabs.dk

    I det følgende benævnt "Jupiter Labs", "vi" eller "os". Kunden benævnes "kunden", "du" eller "jer".


  2. Ydelser
    Jupiter Labs leverer produktion af kreativt annoncemateriale — herunder statiske annoncer (statics) og videoindhold - på abonnementsbasis. Det konkrete omfang afhænger af den valgte pakke og fremgår af aftalen mellem parterne. Vi står for den kreative proces fra koncept til færdigt materiale. Opsætning og drift af selve annoncerne på kundens annoncekonto er ikke omfattet, medmindre andet aftales skriftligt, og kan varetages af kunden eller kundens eget bureau.



  3. Performance-garanti (Lite- og Plus-pakken)
    Performancegarantien er knyttet til Lite- og Plus-pakken og kan ikke gøres gældende på Statics-pakken. Slår vores kreativer ikke din historiske CPA, bliver vi ved med at producere og levere nye kreativer, uden at fakturere abonnementet, indtil vi rammer målet. Dog højst i tre måneder. Er vi ikke i mål der, kan du frit forlade samarbejdet uden opsigelsesvarsel.

    Slår mindst ét af månedens leverede kreativer ikke din historiske gennemsnits-CPA (målt over de seneste 120 dage), arbejder vi gratis videre, indtil et af vores kreativer slår din baseline - dog i højst tre måneder.

    Målet, der skal nås
    Garantien er indfriet i det øjeblik blot ét (1) af månedens leverede kreativer klarer sig bedre end din historiske gennemsnits-CPA — opgjort over de 120 dage, der ligger umiddelbart før, vi går i gang.

    Hvis vi ikke rammer i mål

    • Kommer ingen af månedens kreativer under din baseline, tager vi den følgende måned på egen regning — og fortsætter sådan, måned for måned, til en kreativ slår baseline. Loftet er tre måneder.

    • I samme øjeblik en kreativ slår baseline, er garantien opfyldt, og faktureringen løber videre som normalt.

    • Står vi efter tre gratis måneder stadig uden en vinder, bortfalder garantien, og du kan sige fra uden binding.

    • Refundering er ikke en del af aftalen — vores modydelse er gratis arbejde, ikke penge retur.

    • Annoncebudgettet til Meta er altid din egen udgift og er ikke omfattet af garantien.

    Det skal være på plads

    • Du følger tallene og rejser kravet: Ansvaret for at holde øje med performance og gøre garantien gældende ligger hos dig — vi sætter ikke gratis levering i gang af os selv.

    • Frist og bevis: Vil du gøre krav gældende, sender du en skriftlig henvendelse til hej@jupiterlabs.dk senest 14 dage efter, en 30-dages annonceperiode er afsluttet. Vedlæg et dataudtræk fra Meta Ads Manager, der dokumenterer resultatet.

    • Krav til test: Garantien er betinget af, at de leverede kreativer i hver testperiode (min. 30 dage) sammenlagt har modtaget et annoncebudget svarende til minimum 300 kr. pr. dag.

    • Vi måler ens: For at sammenligningen holder, opgøres CPA på samme konverteringshændelse og med samme attributionsvindue som din baseline. Baseline noteres skriftligt, inden vi starter.

    • Adgang: Vi skal fra dag ét have læseadgang (view-only) til din Meta Ads Manager.

    • Uforstyrret data: Resultatet må ikke være påvirket af større ændringer i pris, sortiment, budget, målgruppe eller landingssider undervejs.

    Mangler blot én af disse forudsætninger, gælder garantien ikke for den pågældende periode.



  4. Abonnement, priser og betaling
    4.1. Priserne fremgår af den til enhver tid gældende prisliste og/eller den indgåede aftale. Alle priser er ekskl. moms.

    4.2. Abonnementet betales månedligt forud. Faktura sendes ved hver betalingsperiodes start med betalingsfrist på 8 dage.

    4.3. Ved manglende betaling forbeholder vi os retten til at sætte leveringen i bero, indtil betaling er modtaget, samt at opkræve rykkergebyrer og renter i henhold til gældende lovgivning.



  5. Levering
    5.1. Kreativt materiale leveres løbende i henhold til den valgte pakke — som udgangspunkt to gange månedligt på faste leveringsdage.

    5.2. Levering forudsætter, at kunden rettidigt leverer nødvendigt materiale, adgange og feedback. Forsinkelse fra kundens side kan forskyde leveringstidspunktet tilsvarende.



  6. Kundens medvirken
    Kunden forpligter sig til at stille relevant materiale (fx produkter, brandguidelines, adgange og information) til rådighed samt at give feedback inden for rimelig tid, så produktionen kan gennemføres som planlagt.



  7. Tilfredshedsgaranti og revisioner
    Er kunden ikke tilfreds med et leveret kreativ, tilretter vi det uden ekstra beregning på baggrund af kundens feedback. Vi itererer, indtil materialet lever op til det aftalte. Garantien dækker tilretning af leveret materiale og udgør ikke en garanti for bestemte forretningsmæssige resultater (se pkt. 9).



  8. Opsigelse og binding
    8.1. Der er ingen bindingsperiode. Abonnementet løber måned til måned.

    8.2. Opsigelse sker med et varsel på løbende måned + 30 dage, da vi ofte påbegynder næste måneds produktion i forvejen.

    8.3. Opsigelse skal ske skriftligt til hej@jupiterlabs.dk.



  9. Immaterielle rettigheder
    9.1. Når fuld betaling for den pågældende leverance er modtaget, overdrages brugsretten til det leverede, færdige materiale til kunden til brug for kundens markedsføring.

    9.2. Jupiter Labs bevarer retten til at anvende leveret materiale som referencer og i eget markedsføringsmateriale (fx portfolio og cases), medmindre andet aftales skriftligt.

    9.3. Underliggende arbejdsfiler, skabeloner og metoder forbliver Jupiter Labs' ejendom.



  10. Ansvarsbegrænsning
    10.1. Jupiter Labs leverer kreativt materiale efter bedste faglige standard, men kan ikke garantere bestemte resultater, herunder salg, konverteringer eller annonceperformance, da disse påvirkes af mange faktorer uden for vores kontrol.

    10.2. Vi er ikke ansvarlige for indirekte tab, herunder driftstab, tabt fortjeneste eller tab af data. Vores samlede erstatningsansvar kan under ingen omstændigheder overstige det beløb, kunden har betalt for de seneste 3 måneders abonnement.



  11. Fortrolighed
    Begge parter behandler fortrolige oplysninger, der udveksles i forbindelse med samarbejdet, fortroligt og anvender dem alene til opfyldelse af aftalen.



  12. Persondata
    Vi behandler personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.



  13. Ændringer af betingelserne
    Jupiter Labs kan opdatere disse handelsbetingelser. Væsentlige ændringer, der påvirker et løbende abonnement, varsles med rimeligt varsel. Den til enhver tid gældende version findes på denne side.



  14. Lovvalg og værneting
    Enhver tvist afgøres efter dansk ret ved de almindelige danske domstole.

lad os komme i gang

Klar til at øge afkastet på jeres annoncebudget?

Vi kigger jeres aktive annoncer igennem, finder de største muligheder og giver jer en klar plan for vækst – helt uforpligtende.

lad os komme i gang

Klar til at øge afkastet på jeres annoncebudget?

Vi kigger jeres aktive annoncer igennem, finder de største muligheder og giver jer en klar plan for vækst – helt uforpligtende.